Praktisk information
Her kan du finde lidt praktiske informationer
-
Du skal være mellem 0 år og 24 år for at modtage undervisning på Faxe Musikskole, samt du skal have bopæl i Faxe Kommune.
Tilmeld dig til elektronisk via tilmeldingsformularen på Speedadmin.dk
Når du åbner tilmeldingen, kan du vælge hvilket instrument eller hold, du vil melde dig til.Nye elever kan tilmelde sig hele året, men hvis du vil være med fra sæsonstart, anbefaler vi at du tilmelder dig i april/maj.
NYT
Fra august 2024 er man automatisk tilmeldt musikskolen med sit nuværende musikfag, og skal kun give skriftlig besked til kontoret, hvis man ønsker at:
- udmelde sig
- skifte instrument/fagtilbud
- på efterskole (orlov)
-
Du skal sende en mail til musikskolens kontor på: musikskolen@faxekommune.dk - og ikke til læreren.
Vi anbefaler, at du kontakter musiklæreren før udmeldelsen, så I kan drøfte årsager og evt. mulighed for fremtidige ændringer.
Udmeldelse kan ske løbende og skal ske skriftligt til kontoret. Du hæfter for løbende måned + 1 måned.
Eleven har ret til undervisning i udmeldelsesperioden. Betalingen bortfalder ikke, såfremt eleven ikke ønsker at gøre brug af undervisningen i udmeldelsesperioden.
Hvis eleven udmeldes for sent, binder man sig for deltagerbetaling i den efterfølgende rate.
Undtagelse:
Baby musik: Man hæfter for hele raten ved opstart (249 kr. + Koda 50 kr.)
MiniMus 1-5 år: Udmeldelse inden:
1. oktober (betaling til og med december)Familie musik 1-5 år: Man hæfter for hele raten (325 kr. + Koda 50 kr.)
-
Er du forhindret eller syg, skal du selv melde afbud til din underviser.
Som værge kan du hurtigt melde afbud for dit barn i SpeedAdmin app'en.
Se eksempel videoguide (bemærk ingen lyd i video)Du kan se oversigten over vores lærere under fanebladet KONTAKT eller bruge dette link: FAXE MUSIKSKOLE LÆRERE
-
Når du har gennemført tilmeldingen, vil du modtage en kvitteringsmail - Herefter kan du først forvente at høre fra os igen i midten af august med tid, sted og dato i ny sæson.
Nye elever kan tilmelde sig hele året, men hvis du vil være med fra sæsonstart skal du tilmelde dig i april/maj. Vi forsøger hurtigt at finde en ledig tid til dig, så du kan komme i gang med undervisning.
Musikskolen har venteliste på nogle fag.
Hvis elever udmelder sig i løbet af sæsonen, vil ventelisteeleverne få tilbudt den ledige tid i den rækkefølge, vi har modtaget tilmeldingerne.
Når der opstår ledige pladser, tilbydes de første elever på listen en plads via den e-mailadresse, I har oplyst. Hvis ikke den tilbudte plads er accepteret indenfor fristen, går vi videre på listen.
Vi modtager også meget gerne besked, hvis I ikke ønsker at gøre brug af pladsen.
Af de elever, der ønsker pladsen, vil den gå til eleven med den ældste ventelistedato indenfor den fastsatte svarfrist. -
På den elektroniske tilmelding kan du angive, hvilket instrument du ønsker at leje.
Violin, tværfløjte, saxofon, klarinet, trompet, spansk guitar og kontrabas.
Ønsker du at leje et instrument, løber lejemålet normalt indtil sommerferien, og instrumentet afleveres den sidste undervisningsgang før sommerferien.
Ønsker du at beholde et lejet instrument i sommerferien, opkræver vi 3 måneders leje.Pris: 105,60 kr. pr. mdr.
(i alt for hele sæsonen: 1.056 kr. fordelt på 4 rater).Sommerferieleje: Gratis, hvis du allerede går til instrumentundervisning på musikskolen.
Eleven får udleveret en lejekontrakt som bedes underskrevet af forældre/værge og returneret til musikskolens kontor. Lejekontrakten skal fornyes hver sæson.
Instrumentet SKAL AF LEJER være forsikret mod brand-, vand-, tyveri- og hærværksskader og udlejes på lejers ansvar og risiko. Lejer er ansvarlig for skader, der påføres instrumentet i lejeperioden og udbedring vil blive foretaget for lejers regning.
-
Faxe Musikskole har undervisning:
- Præstevænget 23, 4690 Haslev (kortlink kan åbnes i nyt vindue)
- Gl. Strandvej 12, 4640 Faxe (afd. Rolloskolen) (kortlink kan åbnes i nyt vindue)
- På nogle af kommunens skoler
-
For alle fag opkræves betalingen i 4 rater pr. 1. september, 1.november, 1. februar og 1. april. Sammen med 1. rate betales et administrationsgebyr. Administrationsgebyret betales hvert år og dækker bl.a. afgifter til Copydan Tekst & Node.
Opkrævningen sendes til Digital Post eller betalingsservice. Ved for sen betaling bliver der tale om et rykkergebyr.
Starter du senere i sæsonen, opkræver vi kun betaling for det antal gange, der er tilbage.
I tilfælde af at du ikke har betalt alle rater for en afsluttet sæson, kan du ikke påbegynde en ny sæson.
---
Tilbagebetaling ved Aflysning for instrument-/solosangelever
Lærer syg:
Vikar eller tilbagebetaling (tilbagebetaling dog ikke de to første gange).Lærer aflyser:
Undevisningen erstattes i indeværende skoleår.Elev aflyser:
Ingen erstatning. -
Herunder finder du link til ansøgning om tilskud til børn og unges fritidsinteresser (op til 17 år)
Formålet med puljen er at hjælpe de familier, der er økonomisk vanskeligt stillede - og som ikke har midler til, at deres børn og unge kan deltage og være aktive i kultur- og fritidslivet. (med tilskud på 75%).
Du søger ved at udfylde et ansøgningsskema hos Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice (formular åbnes i nyt vindue)
Hvad kan der søges til:
Der kan søges om tilskud til kontingent, til musikskolen, leje af instrumenter, fodboldskoler, håndboldskoler mv.
Der kan IKKE søges til betaling af alm. kørsel til og fra træning, samt til større udstyr (her henvises til Udviklingspuljen).
Hvem kan søge:
Alle der har kontakt med børn og unge, kan søge puljen dvs. forældre, foreninger, sundhedsplejerske, pædagoger, SSP-konsulenter, undervisere mv.
Hvornår:
Der kan søges hele året.
Hvornår får man svar:
Der kan forventes svar på ansøgningen ca. 3 - 4 uger, efter den er modtaget
Yderligere oplysninger:
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Kira Madsen på tlf. 56 20 37 31 eller på mail: kimad@faxekommune.dkForeningen til Støtte for Mødre og Børn
BilledeForeningen til Støtte for Mødre og Børn er en landsdækkende humanitær forening, som tilbyder rådgivning og økonomisk støtte til fortrinsvis enlige forsørgere (enten en mor eller en far) og gravide, som ikke har mulighed for at få hjælp fra det offentlige system – eller hvor hjælpen er utilstrækkelig. Vurderingen er individuel og vil blive vurderet ud fra indkomst og behov.
Ansøgning om tilskud til musikundervisning skal sendes digitalt via ansøgningsformularen på Foreningen til Støtte for Mødre og Børn's hjemmeside HER.
Hvis man har brug for hjælp til at søge, kan man ringe til Foreningen til Støtte for Mødre og Børn alle hverdage mellem kl. 10-12 på tlf. 3538 5626.
-
Her kan du læse mere om Faxe Musikskoles udviklingsplan for 2023-2025
Faxe Musikskoles udviklingsplan 2023-25 -
Bestyrelsen pr. 1. januar 2024
Pernille Skjershede Nielsen (formand, forældre)
Morten Lund Krüger (forældre)
Mads Engell (forældre)
Malene Nivaro (forældre)
Jens Hermannsson (musikskoleelev)
Mathias K. Berg (musikskoleelev)
Dorte Egede Borg (byråd)
Marcus B. Larsen (musikskolelærer)
Søren Valsøe Clausen (musikskolelærer)
Torben Ibsgaard (gymnasiet)
Vakant (folkeskole)
Malene P. Lundsgaard (musikskoleleder)
Gøran Blomquist (interessent)
Leif Brodthagen (interessent)Suppleanter:
Ingeborg Fangel Mo (forældre)
Vakant (forældre)
Augusta Lund Krüger (elev)
Vakant (elev)Billede -
Ferieplan sæson 23/24
Første undervisningsdag: 21. august 2023IKKE ALMINDELIG UNDERVISNING: Fællesuge efterår: 2.-5. oktober 2023 (uge 40)
Efterårsferie: 14.-22. oktober 2023
Juleferie: 22. december 2024 - 2. januar 2024
Vinterferie: 10.-18. februar 2024
IKKE ALMINDELIG UNDERVISNING: Fællesuge forår: 4.-7. marts 2024 (uge 10)
IKKE ALMINDELIG UNDERVISNING: Forbedredelse til FM Festival: 8.-12. april 2024 (uge 15)
Påskeferie: 23. marts - 1. april 2024
Store bededag: 26. april 2024
Kr.Himmelfart: 9.-12. maj 2024
Pinseferie: 18.-20. maj 2024
Sidste undervisningsdag: medio juni 2024
-
Vi bestræber os på, at det skal være trygt for såvel brugere som personale at være i Faxe Musikskole.
HVORDAN FORHOLDER VI OS TIL SYGDOM BLANDT ELEVER?
Musikskolen følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer og Kulturministeriets anvisninger for musik- og kulturskoler. Det er vigtigt, at vi hjælper hinanden med at forebygge smitte.
HJEMSENDTE ELLER SYGE ELEVER KAN IKKE KOMME TIL MUSIK
Det gælder, uanset om der er tale om symptomer eller anden sygdom. Hvis man er hjemsendt fra skole eller for syg til at gå i skole, skal man heller ikke komme til musik, hvor der er risiko for, at man smitter lærere og andre elever. Ved hjemsendelse, så kontakt din lærer, og aftal online undervisning i stedet.
HVIS NOGEN I FAMILIEN ER TESTET POSITIV FOR SMITTE-VIRUS
Hvis nogen i hjemmet er testet positiv for en smitte-virus, skal børnene vente med at komme til Musikskolen, til situationen er afklaret.
VI HOLDER AFSTAND!
Der tilstræbes hele tiden at holde mindst en meters afstand til andre personer, såvel i undervisningen som i pauser og eventuel ventetid.
Ved sang-og korundervisning holder vi to meters afstand.
KÆRE FORÆLDRE!
Vi opfordrer jer til ikke at møde op til undervisningen, med mindre det er vigtigt af hensyn til nye og yngre elevers tryghed.
HYGIEJNE
Alle elever opfordres til at vaske hænder umiddelbart inden undervisningen. Alternativt har lærerne håndsprit, så hænderne kan afsprittes i undervisningslokalet, før undervisningen går i gang.
FÆLLES UDSTYR
Vi indskrænker brugen af fælles instrumenter og udstyr til det mest nødvendige.
Musikinstrumenter og andet udstyr afsprittes, før de skal bruges af den næste elev.
Kontaktflader- og punkter desinficeres med jævne mellemrum.
GOD FORNØJELSE!
Vi er sikre på, at reglerne hurtigt bliver en del af hverdagen, og at fornøjelsen ved undervisningen fortsat vil være i højsædet.
-
Download SpeedAdmin app eller se i browser
Browser: https://www.speedadmin.dk/account?ReturnUrl=%2F
Download app'en her:
App Store: https://apps.apple.com/dk/app/speedadmin/id1446563411?l=da
Google Play: https://play.google.com/store/apps/details?id=dk.speedadmin&hl=da&gl=US
-
Hvis du har glemt dit brugernavn eller adgangskode til SpeedAdmin, så kan du få hjælp her:
https://faxe.speedadmin.dk/Public/GlemtKodeord.aspx?
Billede -
Tips til gode musik apps
Genius - til at finde tekster og info om mange sangeBrowser - https://genius.com/
Apple - https://apps.apple.com/au/app/genius-song-lyrics-more/id709482991
Android - https://play.google.com/store/apps/details?id=com.genius.android&hl=da&gl=US
Metronome Pro - til at følge rytme og slag
Apple - https://apps.apple.com/us/app/pro-metronome-tempo-beat-subdivision-polyrhythm/id477960671
Android - https://play.google.com/store/apps/details?id=com.eumlab.android.prometronome&hl=da&gl=US
GuitarTuna - god til begyndereApple - https://apps.apple.com/us/app/guitartuna-guitar-bass-tuner/id527588389
Android - https://play.google.com/store/apps/details?id=com.ovelin.guitartuna&hl=da&gl=US
Ukulele Karaoke and Tuner - god til begyndereApple - https://apps.apple.com/app/ukulele-karaoke-ukeoke/id887760236
Android - https://play.google.com/store/apps/details?id=net.musopia.ukeoke
ClearTune - tuner til instrumenterApple - https://apps.apple.com/us/app/cleartune/id286799607
Android - https://cleartune-chromatic-tuner.en.softonic.com/android
DatunerKun android
Android: https://play.google.com/store/apps/details?id=com.bork.dsp.datuna&hl=da&gl=US
-
Vi modtager ikke uopfordrede ansøgninger, men kan i stedet henvise til www.faxekommune.dk, hvor vores ledige stillinger slås op under ”Job”.
Tilmeld dig jobagenten og få besked via mail, når der bliver lagt nye stillinger på hjemmesiden indenfor den kategori, der er valgt at få meddelelser omkring.
Uopfordrede ansøgninger gemmes ikke.
Se nærmere her omkring Faxe Kommunes praksis omkring uopfordrede ansøgninger.
-
Link til køreplan for Buslinje 263 - Faxe Bystation/Haslev Station (stop ved Præstevænget, Haslev)
Link til køreplan for Buslinje 264 - Haslev Station/Karise Station (stop ved Præstevænget, Haslev)
Link til køreplan for Buslinje 630R - Næstved Station/Faxe Ladeplads (stoppested ved Faxe Bystation og Faxe Syd Station)
Link til køreplan for Toglinje 110R/210R Østbanen "Grisen" (togstation ved Faxe Syd Station)
-
I denne PDF kan du læse om Faxe Musikskoles "spille-regler"/retningslinjer for både elever og forældre