Storälven på Kultunariet i Haslev

15. 09. 2021 - 14: 41
Spillestedet præsenterer Storälven Ny oktet spiller folkemelodier fra tre europæiske lande med nutidige farver, former og frekvenser.

Koncert med Storälven onsdag den 6. oktober 2021 kl. 19:30 på Kultunariet i Haslev

Koncerten med Storälven byder på ny, iørefaldende musik skrevet med udgangspunkt i folkemelodier.

I løbet af sensommeren og efteråret kan Storälven høres i parker og på centrale torv i byer på Sjælland og Lolland-Falster. Koncerterne præsenterer jazzet folkemusik på steder hvor folket færdes.

Bandets sjove og folkelige konferencierer, ledsager publikum med blandt andet historier om folkemelodiernes baggrund og forklaringer om musikkens opbygning.

Storälven består af otte, københavnsbaserede jazzmusikere fra Danmark, Sverige, Norge og Tjekkiet. Sammen komponerer og improviserer de frem ny musik med udgangspunkt i folkemelodier fra hinandens hjemlande.

”Ebbe Skammelsøn” er blevet til en kompleks leg mellem bandets instrumenter, hvor rytmerne drager lytteren fra side til side som i en vikingebåd i stormvejr. Den norske melodi ”Blåmann, blåmann bukken min” er forvandlet til en langstrakt vidde af klang og dynamisk opbygning. En tjekkisk sang er blevet til en velorganiseret buskvækst af melodiske forgreninger under navnet ”Som et Rosmarinblad”.

Lyt til Storälven: www.soundcloud.com/storalven(link is external)

Storälven er:

Tobias Wiklund (SE) – trompet
Lubos Soukup (CZ) – saxofoner/klarinet
Anders Banke (DK) – saxofon/klarinet/basklarinet
Soma Allpass (DK) – cello
Stian Swensson (NO) – guitar
Kasper Bai (DK) – guitar/saz/banjo og dirigent
Morten Christian Haxholm (DK) – kontrabas
Bjørn Heebøll (DK) – trommer

 

Køb din billet på PLACE2BOOK