Foto på vej

Ny leder af musikskolen den 1. august

2. 07. 2022 - 11: 27
Velkommen til Malene Plambech Lundsgaard

Ny leder af musikskolen den 1. august er Malene Plambech Lundsgaard.

Malene kommer med erfaringer som leder af musikafdelingen på Michael Skolen i Herlev, er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2006 og har efterfølgende videreuddannet sig både musikalsk, pædagogisk og ledelsesmæssigt.
Musikskolens nye leder har været medinitiativtager til Dansk Fløjtefestival, og hun har siden 1997 været med bag Musikskolernes Dage i Tivoli.
Malene og hendes familie bor i Taastrup.
Med Malene får vi en leder med både en stærk musisk baggrund, erfaringer som leder, og med blik for både elever og personalets udvikling og trivsel. 
Velkommen til Malene.