Billedskolen Storstrøm inviterer til weekendcamp

25. 10. 2021 - 13: 31
I inviteres hermed til en weekendcamp, hvor der skal laves film for fuld musik, med store penselstrøg og rullende kameraer.

Billedskolen Storstrøm inviterer til weekendcamp.

Konceptet er, at unge mellem 12-14 år, der enten elsker at spille musik, lave film, spille teater eller lave kunst, mødes med 4 dygtige, fantasifulde og sprudlende undervisere og laver en kunstfilm i fælleskab.
Musikken komponeres og spilles på stedet, kulisser og scenografi skabes i takt med at filmen bliver til, der improviseres scener og der filmes vilde baggrunde, så vi til sidst står med en lille perle af en kunstfilm.

HVORNÅR & HVOR:
D. 6.-7. november: Weekendcamp i Søllested Bio (Lolland) med overnatning* i hallen.
Lørdag kl. 10 til søndag kl. 14.30 

D. 20-21. november: Weekendcamp på Rønnebæksholm (Næstved) med overnatning* i Herskabsstalden.
Lørdag kl. 10 til søndag kl. 14.30
 

Ud over de 4 undervisere er der en caretaker, som står for mad, hygge og sover med deltagerne.

Vi har 2 gratis workshops. Du kan tilmelde dig dem begge to, hvis du har lyst. Se mere her: http://billedskolen.nu/forloeb/workshop/

Der er mad og drikke til os alle sammen, så det eneste du skal medbringe er sovepose og liggeunderlag – og dit instrument, hvis du går i musikskolen.

BilagStørrelse
PDF icon faellesvaerk_2021.pdf156.36 KB