Musikuge 5 - 2017

Mandag til torsdag i uge 5 er al instrumental- og sang undervisning erstattet af workshops. Tal med din lærer om, hvilke workshops der passer til dig. Du må gerne vælge flere workshops. Alle workshops er niveaudelte, så der er plads og udfordringer til alle.

Workshops alle dage kl. 15.45 til 19.00 (onsdag kor kl. 16.30 til 19.30).
Åbent hus for alle interesserede + forældremøde kl. 18.15-19-00.
Husk lidt at spise og drikke.

Læs om de forskellige workshops her:

 

Mandag den 30. januar kl. 15.45-19.00
Musikskolen afd. Haslev, Præstevænget 23

RIVERMAN - Nick Drake

Vi tager udgangspunkt i britisk progressiv folk fra 1960’erne og fordyber os i det hårrejsende smukke nummer „River Man“ skrevet af kunstneren Nick Drake.
Vi starter dagen med lidt historie omkring Britisk Folk. Derefter lytter vi til Riverman i fællesskab. Vi skal dyrke og forstå takten 5/4-dele. Vi skal dykke ned i det fine stryger
arrangement. I guitar, bas og klaver rollerne. I sangen og teksten. Arbejde med klang og ensemble spil. Der vil være noget for alle på denne dag uanset niveau.

Lærere: Malene Thastum, Sara Sørensen, Jørgen Kronback og Alexander Kraglund

Tirsdag den 31. januar kl. 15.45-19.00
Alder 10 år og opefter
Musikskolen afd. Haslev, Præstevænget 23

TALENT I TIDE...

Kom og prøv at være med på et af Faxe Musikskoles talenthold, Talent i tide. Du får lov at være med til at arbejde i dybden med det musikalske grundlag.
• Hvordan kan jeg træne mit gehør og min rytmiske sans?
• Hvordan kommer jeg i gang med at improvisere?
• Hvordan kan jeg finde min rolle i vores band?
• Hvordan er det her nummer skruet sammen, og hvordan vil vi spille det?
Ved hjælp af de nyeste metoder lærer du, hvad der er op og ned på tonerne og rytmerne
på et rigtigt fedt nummer, som du skal spille til koncert inden du går hjem.
Du får mest ud af eftermiddagen, hvis du tør spille, synge og gætte forkert!
Talent i tide er et projekt støttet af kulturstyrelsen med fokus på tidlig talentudvikling, nye læringsformer og undervisningsmetodikker.

Lærere: Tao Langhoff, Jonas Jæger, Thomas Hedegaard, Mia Søndergaard

Tirsdag den 31. januar kl. 15.45-19.00
Musikskolen afd. Faxe, Præstøvej 5 (bag VUC)

THE AFRO GROOVY THUESDAY

Alle tirsdagselever i Faxe-afdelingen (og andre) mødes på denne dag og indstuderer Alexander Kraglunds komposition „Afro Slow Downer“.
Vi skal have gang i det sejt swingende „afrogroove“, finurlige klaverstemmer, udfordrerne rytmer og poetiske melodilinjer. Det bliver en fest!
Lærere: Alexander Kraglund, Kristoffer Juel, Malene Thastum, Svend P.

Onsdag den 1. februar kl. 15.45-19.00
Musikskolen afd. Faxe, Præstøvej 5 (bag VUC)
Niveauet er for alle.

LEG, SPIL OG KWEELAKAGE

Vi skal lege med musik på flere forskellige måder, og selvfølgelig spille sammen på vores instrumenter.
I pausen er der „Kweela-kage“.
Lærere: Lene Hemmingsen, Carsten Grøndahl, Svend P.

Onsdag den 1. februar kl. 16.30-19.30
Musikskolen afd. Haslev, Præstevænget 23

KOR FOR ALLE (HUSK tilmelding til denne workshop) gratis

Kom og oplev glæden ved at synge sammen, imens det fremragende lærerteam fyrer den af med deres topkvalificerede instrumentale og vokale skills på en måde, der vil gøre enhver musikskoleelev misundelig på den fede måde :-)
Faxe Musikskoles nye sang- og korlærer, Mia Søndergaard, indstuderer sammen med Thomas Hedegaard, Jonas Jæger og Kristoffer Juel, et udvalg af favoritter.
Elever, forældre, og alle andre borgere er velkomne på denne dag, hvor vi fejrer fællesskabet i kor.

Torsdag den 2. februar kl. 15.45-19.00
Musikskolen afd. Faxe, Præstøvej 5 (bag VUC)

SANTANA CUBANA

Vi skal en tur over Atlanten på opdagelse i det latin amerikanske musik landskab. Med udgangspunkt I Cubansk musik tradition dykker vi ned i de grundlæggende rytmer og claves, som cubansk musik er bygget på. Vi skal synge, spille og klappe en sang fra Cuba.
Hoved emnet for dagen bliver at lære Santana’s ‘Smooth’ fra albummet Supernatural fra 1999, med forsangeren fra Matchbox Twenty Rob Thomas. Vi starter dagen samlet med sang, klap og oplæg om Santana og
Cubansk musik. Derefter går vi ud i instrument grupper og lærer musikken at kende.
Dagen slutter med fælles gennemspilning og en mini koncert.
Lærere: Sara Lewis, Tao Langhoff, Kristoffer Juel, Svend P.