Kulturnat på Faxe Musikskole

Flower Power Jam - kom og spil med! Fredag den 29. september kl. 19-22

Fredag d. 29. september holder Faxe Musikskole åbent hus i anledning af Haslev Kulturnat. Dette års tema er ”Flower Power”, der vil danne rammen om en række arrangementer rundt omkring i byen – heraf en åben jamsession på musikskolen.
 
Fra kl. 19.00 åbner musikskolen dørene op for en jamsession med musik fra Flower Power-æraen, det vil sige midten af 1960'erne til starten af 1970'erne.

På scenen vil man kunne opleve musikskoleelever og –lærere, men også elevernes forældre, tidligere elever i musikskolen og alle andre opfordres til at møde op og spille med.

Datidens hits som fx "Hey Joe", "A Whiter Shade Of Pale", “Come together” og “Herfra hvor vi står” er blandt meget andet på programmet. Der er således lagt op til en hyggelig, festlig og uformel aften, hvor man mødes på tværs af alder og erfaring i musikkens fællesskab - Make love (and music), not war!
 
Noder til et uddrag af Flower Power-tidens populærmusik kan rekvireres ved henvendelse til Faxe Musikskole, ligesom spørgsmål til arrangementet kan rettes hertil.

Praktisk information:
Tid: fredag den 29. september 2017 kl.19.00-22.00
Sted: Faxe Musikskole, Præstevænget 23, Haslev
Kontakt: kristofferjuel@hotmail.com / tlf. 56203820