Julekoncert i Faxe Kirke 13.12.2016 kl.19

Traditionen tro holder vi julekoncert i Faxe Kirke.

Til koncerten i Faxe Kirke tirsdag d. 13.12. er der udover de akustiske indslag på bl.a. trompeter og klaver, også mulighed for at høre et ”mix” af Faxe Slagværk sammen med en gruppe violiner. Der er også lidt mere strøm på denne koncert, og du kan glæde dig til Peace of Cake, Faxe Musikskoles pigeband, samt en ”Juleafro” bygget på Glade Jul fremført af gruppen Street Lions.

Og hvad er en julekoncert uden sang? Derfor viser sangeleverne ligeledes deres kunnen og minsandten om ikke publikum også kan vise deres ved at synge med på den afsluttende sang.

Alt i alt en flot koncert i vente, med dygtige og velforberedte musikskoleelever og deres lærere. Og skulle man ikke være kommet i julestemning før koncerten, er man det helt sikkert efter.

Velkommen!

Hvor: Faxe Kirke, Kirketorvet 11, 4640 Faxe

Hvornår: 13. december 2016 kl. 19 - ca. 20.  Der er adgang fra kl. 18.40 pga. prøver i kirken

Koncerten er gratis, og alle er velkommen.